lørdag den 23. marts 2013

Æble-pære crumble

 Jeg håber at folk tænker: ENDELIG er der kage igen :-D For jeg har hele ugen haft lyst til at bage et eller andet, men tænkte at jeg nok hellere måtte begrænse mig til weekenden (så er der også bedre tid til at nyde!) Selvom den ikke er det helt vilde, synes jeg alligevel den fortjener en plads her på bloggen :-)

Opskriften er venligst lånt af min kære mutti - hvor hun har den fra aner jeg desvære ikke... Hendes opskrift er oprindeligt kun med æbler, men da Casper elsker pæretærte sådan, tænkte jeg at jeg ville forsøge med det.. Pærer altså... Og et enkelt æble :-D Målene er sådan lidt.. hip som hap...start med lidt mel, så kan du altid spæde til senere. Konsistensen ikke skal være alt for tør. Prøv dig frem!

Æble-pære crumble (eller pære-æble crumble if you like)
Mel
Sukker
Vanillesukker
Margarine (gerne i stuetemperatur)
3 pærer
1 æble
Kanel

Tænd ovnen på 200-220 grader.
Start med at skrælle pærer og æbler, og skær dem i mellemstore tern. Læg dem i et tærte- eller ildfast fad, hvor du drysser med kanel og sukker. Vend godt så det bliver fordelt over alle stykkerne. 

Hæld mel, sukker og vanillesukker i en skål, og bland det godt. Skær margarinen i små tern, og nuller det så godt ind i mel-blandingen. Når du synes konsistensen er ved at være god, så fordeler du den godt udover æble-pære blandingen. Sæt i midten af ovnen, og lad den få 20 minutter ca. 

Servér lun eller kold med en klat creme fraiche eller pisket fløde :-)



2 kommentarer:

  1. Hej, det lyder som en lækker opskrift. Men kan du måske hjælpe LIDT med målene? Altså når der ikke står mål på noget af det, så er det meget svært at bruge opskriften, hvis man aldrig før har lavet noget lignende ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :-)
      Den er også lækker og super nem at lave. Kan egentlig godt se hvad du mener med målene, men det er virkelig bare at prøve sig frem. Men det er lige dele af hvedemel og sukker, ca. 1 tsk vanillesukker, og prøv så at putte margarine i, så det lige præcis ikke fedter :-)

      Du kan eventuelt også prøve at tilføje lidt marcipan under crumblen - tror det gør den super lækker! :-D

      Håber det hjalp dig lidt på vej!

      Slet