torsdag den 25. april 2013

Empanadas/pirogger

 
I går stod menu'en på empanadas.. eller pirogger var det vel.. What's the difference? Det var i hvertfald kød inde i en dej - og det smagte godt! Er det ikke det vigtigste? :-D
Det er i dag dagen hvor man skal have varme hveder, så egentlig burde jo egentlig have bagt dem selv.... Og ja - det burde jeg virkelig! For bageren havde kun grove eksemplarer tilbage... Hveder skal man bare ikke lave om på efter min mening - men hvis jeg ville have dem i dag - så blev jeg jo nødt til at købe dem. Håber de smager godt :-D

Men opskriften på empanadas er inspireret af bigboldbeautifulfood, og jeg har tilføjet lidt ekstra her og der. Her får I min version:

Empanadas med oksekødsfyld (12 stk)
500 gram hakket oksekød
5 fede hvidløg, finthakket
3 forårsløg, i skiver
1 mellemstort løg, i tern
Olie
Paprika
Mexicomix-krydderi
1 spsk ketchup
2 spsk soya
1 dl majs
Salt og peber
Evt. 3 spsk meljævning
2 ruller butterdej
1 æg, til pensling

Varm olien op og lynsteg hvidløg, forårsløg og løg. Tilsæt oksekød og når det er brunet tilsætter du resten af ingredienserne. Smag lige til inden du tilsætter yderligere salt - soya er jo saltet i sig selv. 
Jeg tilsatte meljævning så jeg ikke behøvede at hælde væsken fra kødet. Sæt kødblandingen til at køle af.

Af en rulle butterdej får jeg 6 pakker. Læg dejstykkerne på bagepapir og fyld kødblandingen i - tilsæt evt. en japapeño, så det bliver lidt stærkt. Pres siderne godt sammen så fyldet ikke ryger ud, og pensl med æg. 
Bag i ovnen i 15-20 minutter på 220 grader, og server med salat til.. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar