mandag den 29. april 2013

En madplan + peanutbutterkylling med kokosmælk

Mmmmmmh, den her ret - den er mums! Det eneste den lige mangler er hakkede peanuts og at retten ikke lige kogte så meget som den gjorde! Men sådan er det jo når man ikke lige kan finde risen :-D

Denne uges madplan: 


Og denne uges indkøb :-)

Opskriften på den her ret har jeg fundet på Ude og hjemme's hjemmeside, men jeg har endnu en gang rettet lidt i opskriften, så her får I min version:

Kylling i kokosmælk og peanutbutter (2 personer)
Olie
300 g kyllingefilet, skåret i tern/stykker
1 fed hvidløg, finthakket
2 mellemstore gulerødder, skåret i skiver
1 rød peber, skåret i skiver
3 forårsløg
1-2 spsk sød/stærk chilisauce
1 dåse kokosmælk (400 ml)
1 spsk. peanutbutter, gerne crunchy
½ tsk. sukker
Ca. 2 spsk soyasauce
Ca 2-3 spsk citronsaft
3 dl jasminris


Risen tilberedes efter anvisningen på pakken.
Steg hvidløg i olien og svits derefter kyllingen sammen med hurtigt. Tilsæt chilisauce, peanutbutter og sukker og rør godt rundt. Hæld kokosmælk i og varm den op. Tilsæt gulerødder, forårsløg, peber, soya og citronsaft. Lad det simre i yderligere 1-2 min. Smag til med sojasauce og citronsaft, eller salt og peber. Servér umiddelbart efter risen er færdig :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar