onsdag den 24. april 2013

Lækre smørbirkes

I morges bagte jeg birkes - helt almindelige smørbirkes! De lykkedes dog ikke helt, men LIDT smukke blev de (mest pga. de flotte blå birkes på toppen), så synes nu I skulle se dem alligevel :-)
Søde Karina har fødselsdag - 22 år ung (kan hun bedst lide at man siger - så lad os "stick with that"), så mon ikke jeg skulle prøve at bage en portion birkes til hende :-D Det er anden gang jeg laver birkes. Første gang var da Casper havde fødselsdag - og de lykkedes VIRKELIG ikke! ALT for meget smør og ALT for store! I dag blev det da lidt bedre - synes dog ikke der var nok smør, og så vil jeg nok også tilføje salt i dejen næste gang :-)


Jeg kunne dog ikke have gjort det uden Hr. Kvalimad, for han er så god til at lave videoer og fortælle - og det er virkelig noget der tiltaler mig :-) Især birkes (eller wienerbrød generelt) er lidt besværligt, fordi det skal foldes på sådan en speciel måde, og det bliver ret godt vist her synes jeg. Men er dog også sikker på, at jo flere gange jeg prøver det, jo nemmere bliver det! Spring ud i det - de smager jo også godt selvom de ikke LIGNER birkes ;-) Enjoy!

Smørbirkes (uden remonce)
Dej
375 gram mel
2 dl (200 gram) mælk, kold
25 gram gær (1/2 pakke)
40 gram sukker
50 gram blødt/smeltet smør
1 æg
(evt. ½-1 tsk salt)

Smør til lagene
375 gram smør


Pensling
1 æg, sammenpisket med,
1 spsk vand eller mælk

1 pose blå eller hvide birkes

Bland mælk, gær, sukker og æg og smør.
Kom melet i lidt ad gangen, og ælt i 3-4 minutter indtil det hænger godt sammen. Det er en ret klistret dej, men bliv endelig ikke fristet til at putte ret meget mere mel i af den grund - dejen skal nemlig ende med at være blød - ikke elastisk. Kom godt med mel på bordet i stedet, og hæld dejen ud. Form det til en kugle ved at folde det ind i sig selv nedefra. Lad den hæve i ½-1 time.

Når der er hævet, så skal der foldes! Jeg vil egentlig ikke skrive hvordan - for jeg synes kun det forvirrer! Se i stedet videoen her. Gerne et par gange inden du går igang, så du ikke pludselig står og er forvirret (som jeg :-D).

Når der er foldet, altså lagene er lavet, skal de endelige birkes formes. Rul dejen til en 40x40 cm plade på ca. ½ cm tykkelse, og del dejen i 2 halvdele. Fold dejen ligesom du har gjort de forrige gange, og rul dejen ud til 40x60 cm. Skær nu dejen ud i birkes-størrelser. Bliver de brede falder de ikke sammen, og omvendt hvis de bliver skåret ud tyndt. 

Bland ægge"snapsen" og pensl den på alle birkes. Hæld derefter birkes-frøene over, så det dækker dejen helt! Nu kan du så vælge at lade dem hæve i ½-1 time, eller sætte dem direkte i ovnen... Jeg havde ikke tid til at vente, og det resulterede også i at det færdige resultat ikke blev så kæmpe stort :-)

Bag i 20-25 minutter ved 200 graders alm. ovn, og så er der faktisk mega lækker morgenbrød til dig og dine kære :-)










Ingen kommentarer:

Send en kommentar