onsdag den 22. maj 2013

Fuldkorns pasta penne med kylling og champignon

Lækker, lækker pasta penne-ret! Fik lyst til at lave det selv efter Karina og jeg i sidste uge tog på dronningen, og hun bestilte en ret der ligner denne. Jeg ved godt, at jeg for lidt siden skrev, at jeg ville forsøge at lave lidt sundere mad - men jeg kan simpelthen ikke blive inspireret til at finde noget der fanger mig. Foodgawker må være vejen frem :-D OG JA, jeg har glemt at smide en madplan op! Jeg laver en lille skitse i dag :-)
Hæhæhæ... Rema 1000... Den gode gamle ven. Jeg ELSKER at de i denne uge har skyr på tilbud til 5 kroner. Og det kom jeg vist også til at udnytte :-D Men de smager så godt og er et fantastisk mellemmåltid, når man lige sidder og er ved at gå sukkerkold! Så nu har jeg da madpakke nok til de næste mange dage :-D




Aftenens måltid bestod jo at pasta penne med kylling og champignon. Opskriften er fundet her og i dag lavede jeg lidt om i den..... Mest fordi jeg glemte noget og sekundært fordi jeg syntes der manglede noget :-D Men se med her hvordan jeg gjorde:

Pasta penne med kylling og champignon (Nok til 3 personer)
To kyllingebryster, skåret i skiver
En bakke champignoner, halveret
3-400 gram fuldkorns pasta penne,
1 hel madlavningsfløde (jeg brugte Oma's)
5 fed hvidløg, skåret fint
1 mellem størrelse løg, skåret i skiver
½-1 dl mælk
1 spsk timian
3-4 spsk fintrevet parmasanost
Salt og peber

Sæt en gryde med vand over så pastaen kan blive kogt (kog efter anvisningen bag på posen). Steg champignonerne på en varm pande til de er blevet tilpas tilberedte. Læg dem på en tallerken og steg så kyllingen sammen med hvidløg, løg, timian og salt og peber. Tag fyldet af panden og hæld så fløden, mælken og parmasanost i. Når det er rørt sammen så hælder du alt fyldet tilbage incl. champignoner. Når pastaen er færdig med at koge så hælder du vandet fra, bortset fra en lille sjat nede i bunden. Hæld så flødeblandingen over og vend sammen. Server evt. med lidt hjemmebagt brød/flute til :-)

Se basilikummen! DET ER DEN JEG SELV HAR SÅET :-D Den har det så godt!


 Mine små planter er pludselig ikke så små længere! De lever godt i den vindueskarm og jeg kan ikke helt finde ud af om det er persillen der er på vej op, eller om basilikummen har spredt sig til midten også.... Det finder man vel ud af :-D
Her kommer madplanen for uge 21!

Mandag: Hjemmelavede durumruller
Tirsdag: Nachos
Onsdag: Pasta penne med kylling og champignon
Torsdag: Rugbrød
Fredag: Grille med venner
Lørdag: Hjemme
Søndag: Hjemme




2 kommentarer:

  1. Du er da gået all in på skyr, men det er nu altså også et godt mellemmåltid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja fuldstændig! Kunne da ikke lade sådan et godt tilbud gå forbi :-)

      Slet